3 gode råd inden du vælger arbejdssko

Vælg arbejdsfodtøj, der passer til dit arbejde

Der er forskel på, hvilke sko der fungerer bedst til dig og dit arbejde. For eksempel er belastningen på fødder og led meget forskellig alt efter, om du står stille eller er i bevægelse. Samtidig er fødder forskellige og det er derfor vigtigt at dine sko støtter dine fødder, hvor der behov for det. Pas dog på, at du ikke giver dine fødder unødvendig støtte så de ikke får lov til selv at bevæge sig naturligt.

Mimimér risikoen for vrid- og faldskader

  • checkHælkappen skal være fast og passe om hælen
  • checkVed arbejde på et plant underlag, sidder fodtøjets vigtigste støttefunktion i hælen. Ofte, og hvis du ellers har en velfungerende fod, er der ikke behov for anden støtte.
  • checkEn god indlægssål kan stabilisere foden og forhindre vridskader
  • checkBrug fodtøj med skridhæmmende ydersåler, så du står bedre fast på glatte gulve
  • checkPå mange hospitaler, er der i gulvene ofte indbygget skridhæmmende egenskaber. Det er naturligvis en hjælp, men har dine sko skridhæmmende ydersåler, er du på langt mere sikker grund. Det gælder f.eks. hvis du går på et fugtigt gulv – eller når du bevæger dig mellem afdelinger med forskellige gulvbelægninger.

Undgå ømme fødder

  • checkBrug fodtøj med stødabsorberende såler
  • checkFor hvert skridt du tager, udsættes din krop for belastning. Når din hæl rammer jorden, opstår der et stød, som vil fortsætte op igennem kroppen, hvis ikke det dæmpes. Kroppen har selv indbyggede støddæmpere, men hvis disse funktioner ikke virker optimalt, kan en god stødabsorberende sko aflaste.
  • checkVælg fodtøj, der sidder godt fast på foden
  • checkIndlægssåler med svangstøtte, skal passe til din fod
  • checkHvis du har behov for svangstøtte, så sørg for at indlægssålen passer til din svang. Er svangen høj eller lav? Faktisk er behovet for svangstøtte oftest størst ved en lav (nedsunken) svang.
  • checkHusk! Sko skal passe – ikke gås til!